Oprindeligt var glasmontren med tegneserier ledsaget af en oplysende tekst:
"Wolinski var desværre blandt de tegnere, som blev dræbt ved terrorhandlingen mod magasinet "Charlie Hebdo" i Paris onsdag. Verden er blevet lidt fattigere."
Denne tekst er siden forsvundet. Enten fjernet af en bruger eller biblioteket. Hvilken af delene har ikke været muligt at få opklaret ved henvendelse til Nørrebro Bibliotek.
På Bibliotekarforbundets hjemmeside er debat om, hvordan bibliotekerne skal forholde sig i kølvandet på en begivenhed som terroranslaget mod Charlie Hebdo. Anette Thede, der arbejder som digital redaktør på Biblioteket Kulturværftet i Helsingør, har undersøgt, hvordan de danske biblioteker reagerede i dagene efter terrorangrebet. Af Thedes artikel fremgår det, at bibliotekerne i Lyngby, Ballerup, Holstebro og Silkeborg forholdt sig til angrebet. Silkeborg Bibliotek med en selvkomponeret Je suis Charlie tegning lavet af bibliotekets Spotlight-gruppe, der skal "kaste spotlights på aktuelle lokale, nationale og globale dagsordener".
Københavns Hovedbibliotek sendte dagen efter terrorangrebet et nyhedsbrev ud med indledningen "På en dag, hvor verden stadig sunder sig oven på endnu et vanvittigt terrorangreb, gør vi ydmygt opmærksom på, at biblioteket er et sted, hvor man kan finde OPLYSNING og konfrontere sine fordomme."
En glemt martyr for ytringsfriheden
Favrskov Bibliotekerne på sin Facebook side har et interessant opslag om en dansk redaktør, der endte i fængsel på grund af en satirisk tegning vedrørende kvinders valgret. Favrskov Bibliotekerne skriver:
"Også i Danmark var det engang farligt at være satiretegner. Billedet her er fra den nyankomne bog 'På lige fod - en krønike om kvinder, satire og kampen for valgret', hvor tegneren Harald Brix blev idømt 4 års fængsel for tegningen."
Harald Brix udgav fra 1871 ugebladet Socialisten sammen med sin fætter Louis Pio. I 1872 - tre uger efter Slaget på Fælleden - blev Harald Brix idømt tre års fængsel for sammen med Pio at have opfordret til samfundsomstyrtning. Efter sin løsladelse i 1875 begyndte Brix udgivelsen af det satiriske blad Ravnen, hvorfra tegningen vedrørende kvinders valgret stammer.
Publiceringen resulterede i 1877 i en dom på fire år i forbedringshus, 21 måneder i fængsel og 1500 kroner i bøde for majestætsfornærmelse, blasfemi, opfordring til revolution og injurier.
Juleaften 1880 blev Harald Brix løsladt, helbredsmæssigt svækket. Efter løsladelsen begyndte han at udgive dagbladet Herolden - et radikalt socialistisk, delvis anarkistisk dagblad. Fængselsopholdene havde imidlertid svækket Brix' helbred, og han døde i 1881 40 år gammel.
