"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Danmark: Terrorsigtet for smiley på Facebook

15. januar 2015 - Udkigsposten - af Dan Ritto

Krænker terrorloven ytringsfriheden? Nu vil Københavns Politi have en mand dømt for en glad smiley på Facebook.

Den 23-årige formand for Kaldet til Islam, Abu Ubaydillah fra Københavns-området, blev inden weekenden sigtet efter terrorlovens bestemmelser. Ifølge flere medier skyldes sigtelsen, at han havde delt et link på Facebook, der handlede om terrorangrebet mod Charlie Hebdo i sidste uge. Linket var ledsaget af en glad smiley, og det har nu givet manden en terrorsigtelse. 

Abu Ubaydillah er tidligere dømt for at true formanden for den Dansk-Syriske forening med halshugning for at være vantro. Længere nede i tråden på Facebook skrev den sigtede blandt andet: "Jeg vil gerne bruge dette opslag til at tage afstand fra alle de tegninger, som Charlie Hebdo har tegnet af vores elskede Profet, og jeg føler med alle de muslimer verden rundt, som har følt sig krænket af tegningerne."

Kilde: Jyllands-Posten & her