"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Shariatoppen uge 49

5. december 2014 - Artikel - af Nicolai Sennels

Vicepolitiinspektør Tommy Laurseni København mener, det er mediernes skyld, at muslimer begår kriminalitet i Tingbjerg. 

Tredjepladsen

Tredjepladsen går til Københavns Politis vicepolitiinspektør Tommy Laursen, som mener at muslimer i Tingbjerg begår kriminalitet, fordi medierne skriver om selvsamme problemer. Laursen påstår, at "ved at påvise problemer, kan man også være med til at skabe problemer."

Det er altså ærlige ikke-muslimers egen skyld, når deres samfund angribes af muslimer. Her fra Sharia-toppen vil vi anbefale samtlige politichefer at læse Koranen og eventuelt Bill Warners særdeles læsevenlige, tynde bog Sharia Law for Non-Muslims. Så vil man finde den virkelige årsag til, at muslimer overalt i verden angriber ikke-muslimer: deres religion påbyder dem det og prædiker så meget had imod ikke-muslimer, at mange muslimer ikke ser noget problem i at gøre det.


Andenpladsen

Ugens andenplads går til Sverige. Her opfordrer skoleledere forældre til at følge deres børn i skole, efter at bander af "unge" i muslimske ghettoer er begyndt at angribe selv mindre elever. Forleden blev en 12-årig svensk dreng tæsket i sådan et område af syv unge mænd, efter at de først havde råbt "Stop, du hører ikke hjemme her!" til drengen. I 2013 blev der anmeldt 5,900 voldtægter, og i denne sammenhæng skal det nævnes, at kun cirka hver fjerde seksualforbrydelse i Sverige bliver anmeldt. Samme år steg antallet af ulovlige trusler i Sverige 6 procent, gaderøverier steg 11 procent og indbrud med 12 procent.

 

Førstepladsen

Uge 49s førsteplads går til Generation Jihad. I stedet for at vise taknemmelighed for den sikkerhed og velfærd, de har fået af europæiske skatteydere, har herboende muslimer opdraget deres børn til at blive jihadister. 80 procent af unge tyrkere i Holland ser "intet galt" i at føre jihad mod ikke-muslimer. 27 procent af 18-24 årige franskmænd og 14 procent af englændere under 25 år, hvilket efter al sandsynlighed indbefatter langt flertallet af unge muslimer i de to lande, sympatiserer med Islamisk Stat.

Islamisk Stat sender som bekendt soldater til Europa som led i deres plan om at slå ikke-muslimer ihjel, ødelægge vores lande og oprette et kalifat i stedet. Tallene fra de tre lande stemmer fint overens med en nylig og meget stor repræsentativ undersøgelse foretaget i seks europæiske lande med hele 9,000 adspurgte muslimer. Konklusionen var, at 75 procent af europæiske muslimer mener, at koranen kun kan tolkes på en måde (den bogstavelige måde). Koranen prædiker som bekendt jihad, og hvis nogen har lyst, er de velkomne til at sende Københavns Politis vicepolitiinspektør Tommy Laursen et eksemplar.

For hvordan skal politiet kunne beskytte os, hvis de ikke forstår den fare, de skal beskytte os imod? 

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg