"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Præster i ghettoer tør ikke tale frit

20. november 2014 - Udkigsposten

Tingbjerg set fra luften

Vold og chikane får mange præster i udsatte områder til at tie, lyder vurderingen.

Det er sådan, man gør i Tingbjerg. Står folk frem, får de én på kassen, og hvis de ikke forstår lektien, bliver det gradvist lidt mere. Min ytringsfrihed er fuldstændig beskåret og har i princippet været det, siden jeg fraflyttede sognet i 2009”.

Sådan lyder Tingbjerg-præsten Ulrich Vogels reaktion på den chikane, han har oplevet efter at han i denne uge stod frem og fortalte om de betændte forhold i bydelen. En brosten gennem kirkekontorets rude skulle lære ham at lukke munden.

Forfatteren og debattøren Naser Khader vil i dag ikke sætte sin ben i den københavnske bydel:

"Det er desværre ikke fremmed for mig. Jeg kommer heller ikke i Tingbjerg, selvom jeg et par gange er blevet inviteret til at komme og holde taler, men det har jeg sagt nej til. Der er nogle områder, hvor demokrati ikke dominerer. Jeg forventer handling i forhold til, at der bliver gjort noget ved det. Det kan ikke passe, at der er områder, hvor folk, der benytter deres ytringsfrihed, ikke kan færdes”.

Han oplever, at mange præster, i modsætning til Ulrich Vogel, ikke vover offentligt at kritisere de problematiske forhold:

"Jeg holder mange foredrag, også i de såkaldte risikoområder, og nogle gange, når jeg efterfølgende sidder og drikker en kop kaffe med præsterne i disse områder, nævner de nogle af de her ting. Men de går ikke ud og siger det offentligt, for de ved, det har nogle konsekvenser, hvis de gør opmærksom på det,

Kilde: Kristeligt Dagblad

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg