| LEDER | INTERVIEW | ARTIKLER | KULTUR | KOMMENTAR | HJØRNET | REDAKTION | DEN LØBENDE | FORSIDE |

     
 
  YTRINGSFRIHEDEN UNDER ANGREB (2)  
 
 
22.12.2005:
Islamiske ekstremister til angreb på Jyllands-Posten

Dansk Journalistforbund opfordrer til "respektfuld dialog" med tilhængere af religiøs dødsstraf. Ifølge forbundets medlemsblad er sagen ”blæst op”

Af Helle Merete Brix

I den rullende sag om Jyllands-Postens 12 Muhammed-tegninger er de organisationer, man må antage skulle være særligt interesserede i at beskytte ytringsfriheden, slået ind på en yderst forsigtig, nærmest defensiv kurs. Dermed er initiativet overgået til personer og organisationer fra det ekstreme islamistiske miljø, hvis tidligere udtalelser synes at være gået helt i glemmebogen. Ikke mindst Dansk Journalistforbund har travlt med at bagatellisere sagen.

Indtil den 21. december havde medlemsbladet Journalisten ikke nævnt postyret om Muhammed- tegningerne med et ord. Denne dag fylder historien til gengæld hele forsiden med overskriften "Blæst op". Inde i bladet har journalisten Jacob Berner Moe skrevet om "Dusøren, der forsvandt". Historiens vinkel er, at hele sagen er blæst op, og at man slet ikke ved, om der blev udlovet en dusør for at slå tegnerne ihjel. Men "Det står dog fast, at mediestormen skabte en øget trussel mod de 12 tegnere."

Det synes klart af artiklen, at Berner Moe ikke har talt med kilder i det pakistanske miljø ud over freelancejournalist Simi Jan, der har beskæftiget sig med sagen for Politiken. Berner Moe hæfter sig ved, at truslen kun blev omtalt i en note i en pakistansk avis. Som argument for, at det hele er en storm i et glas vand, skriver han også:
"Sidst men ikke mindst: Manden, som skulle have udlovet dusøren, afviser at have sagt det. Og fastslår, at der ikke er nogen dusør."

Journalisten anser altså formanden for ungdomsafdelingen af en så skruppelløs organisation som Jamaat-e-Islami som et sandhedsvidne, selvom det af Berner Moes egen artikel fremgår, at denne person giver skiftende forklaringer til pressen om sagen. Artiklen indeholder ingen af de oplysninger, som Sappho tidligere har bragt frem i artiklen "Jamaat-e-Islamis danske venner". Altså oplysninger som at Jamaat-e-Islamis øverste leder ofte besøger Danmark, at partiet har en base i Vesten og at sagen om tegningerne blev drøftet på et møde i København i oktober med deltagelse af Jamaat-e-Islami-folk fra Kashmir kort før balladen startede i Pakistan. Berner Moe skelner skarpt mellem Jamaat-e-Islami og organisationens ungdomsorganisation. Men det ville være utænkeligt for en islamistisk ungdomsorganisation at udstede en dødstrussel, hvis ikke hovedorganisationen havde givet lov.

Med sin artikel lægger Berner Moe sig op ad Dansk Journalistforbunds officielle linje. På et debatmøde den 10 december i Turbinehallerne udtalte DJs repræsentant Kate Bluhme, at "Man får associationer til russeren Vladimir Lenin. Man kan i hvert fald få det indtryk, at Jyllands-Posten har brugt de 12 tegnere som nyttige idioter." Bluhme understregede dog efter mødet, at hun her talte for sig selv og ikke på Dansk Journalistforbund vegne.

Respekt gennem dialog
Dansk Journalistforbunds formand Mogens Blicher Bjerregård tog i begyndelsen af december skarpt afstand fra dødstruslerne mod tegnerne. I et nyhedsbrev 16. december indleder han med opbyggeligt at fastslå, at han "ikke vil være med til at gradbøje ytringsfriheden, og at det for Dansk Journalistforbund er helt afgørende, at der fra alle steder skabes afgørende respekt om ytringsfriheden."

Men allerede i næste linje hedder det, at "En sådan respekt skaber vi ikke gennem vedvarende erklæringskrige, men gennem dialog. Og når tegningerne af Muhammed i den grad har været med til at skabe ravage i hele den islamiske verden, har vi som organisation, der har ytringsfriheden som et af varemærkerne, også et ansvar for at etablere en respektfuld dialog."

Disse erklæringer skal muligvis tjene til at forklare, hvorfor Dansk Journalistforbund, efter ønske fra Danske Bladtegnere, tog initiativ til en rundbordssamtale den 1. december med deltagelse af otte af tegnerne og fire repræsentanter for muslimske grupper i Danmark. Der var enighed om, at der ikke skulle refereres fra mødet til pressen, men lidt er der dog sluppet ud. Blandt de muslimske repræsentanter var den 23-årige socialrådgiver fra Odense, Asmaa Abdol-Hamid, som efter mødet udtalte, at man havde fået "taget hul på dialogen og fået en gensidig forståelse."

Samme Asmaa Abdol-Hamid var kandidat til kommunalvalget for Enhedslisten i Odense. Under valgkampen kom det frem, at ikke alene ville hun ikke give hånd til fremmede mænd – det forbød hendes religion – men heller ikke til ikke-muslimske kvinder.

Abdol-Hamid står også i spidsen for de 11 islamiske organisationer, der har lagt sag an mod Jyllands-Posten. Her spiller Det Islamiske Trossamfund og dets religiøse rådgiver imam Ahmed Abu Laban en central rolle. Abu Laban er blandt den gruppe af danske muslimer, der rejser rundt i muslimske lande for at hente støtte til sagen mod Jyllands-Posten. Af et interview med den internationale islamiske hjemmeside www.islamonline.net fremgår det, at gruppen bl.a. skal mødes med Yussuf al-Qaradawi, åndelig leder for den verdensomspændende islamistiske organisation Det Muslimske Broderskab og bosat i Qatar. Qaradawi har sit eget tv-program på den arabiske tv-station Al-Jazeera. I programmet har han i en fatwa legaliseret drab på amerikanske soldater i Irak, og han støtter dødsstraf for homoseksualitet og muslimske mænds ret til at slå deres hustruer.

Dødsstraf for at krænke profeten
Abu Laban selv lod for år tilbage "Den blinde sheik", der i dag sidder fængslet for det første terrorangreb mod World Trade Center i USA, prædike i sin moské. Han har talt pænt om Taleban og Osama bin Laden, og han har brugt sin ytringsfrihed på en måde, der må virke krænkende, hvis man tager straffelovens bestemmelser alvorligt.

Den 21. august 1994 blev Abu Laban interviewet i Jyllands-Posten efter at den algeriske terrororganisation GIA var gået amok i en blodrus og havde myrdet bl.a. syv kristne munke og flere udlændinge. Abu Laban ville ikke give et klart svar på om det var godt eller skidt at dræbe. Efter pres fra journalisten kom der dog til sidst en art tilkendegivelse:
"Måske spreder turisterne aids i Algeriet, ligesom jøderne spreder aids i Egypten."

En anden af organisationerne bag sagsanlægget er Muslimer i Dialog, der er en udløber af Minhaj ul-Quran-bevægelsen. Minhaj ul-Quran er blandt de organisationer, der står bag sagsanlæget. Organisationens danske afdeling blev berømt, da en gruppe unge medlemmer forsøgte at gøre politisk karriere i Det Radikale Venstre i 2001.

Året inden havde unge fra organisationen arrangeret en kulturkonference i København. I panelet sad bl.a. organisationens pakistanske leder Tahir ul-Qadri og den daværende radikale kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, der skarpt har kritiseret Jyllands-Posten i den aktuelle sag om tegningerne. På konferencen solgte Minhaj ul-Quran, der altså i dag vil have Jyllands-Posten dømt for blasfemi, en af ul-Qadris bøger, Islam and Christianity. I bogen står der:
"At udvise foragt for profeten (altså Muhammed, red.) som den sidste profet er en forbrydelse, der ikke kan tolereres, uanset om forbrydelsen er direkte eller indirekte, bevidst eller ubevidst. Forbrydelsen er af en så graverende art, at selv personens anger ikke kan fritage ham for dødsstraf."

Et sådant synspunkt har naturligvis betydet, at Minhaj ul-Quran både støttede fatwaen mod Salman Rushdie og Pakistans skærpede blasfemilovgivning. Den skærpede lovgivning har været et livstruende anslag mod landets ahmadiamuslimer, der afviger fra ortodoks sunni-islam. De danske ahmadiamuslimer har for nylig, ligesom de i 1989 protesterede over dødsfatwaen mod Salman Rushdie, udsendt en pressemeddelelse med en skarp protest mod dødstruslerne over tegnerne. Ingen danske dagblade eller tv-kanaler synes at have interesseret sig for denne pressemeddelelse.

Fordømmelse af islamisterne
Der har også været ringe opmærksomhed om de repræsentanter for 80 indvandrere, der har udtrykt deres støtte til Jyllands-Posten. Under overskriften "Islamisternes trusler mod ytringsfrihed skal fordømmes", skrev de, at "Islamisterne betragter enhver kritik eller spøg med religionen Islam som en krænkelse og forhånelse af muslimer! På den måde vil de forhindre ethvert menneske i at sætte spørgsmålstegn ved religionen Islam og dens hellige bog og profeten Mohammed. De vil på den måde lukke munden på enhver, der vil bruge sin ret til at ytre sig kritisk eller spøgende over for religionen Islam og de islamiske kræfter. Med samme argument har de islamiske regimer og kræfter i de mellemøstlige og arabiske lande dræbt flere tusinder af mennesker og har udsendt Fatwa mod forfattere, journalister og kunstnere."

Sammenlignet med disse klare udsagn forekommer reaktionerne fra Dansk Journalistforbund yderst spagfærdige. Det tidligere omtalte nyhedsbrev fra Blicher Bjerregård meddeler, at DJ den 16. december ville mødes med en række organisationer, nemlig International Media Support, Dansk PEN, Dansk Forfatterforening og Danske Tegneserieskabere for at planlægge den videre dialog, hvorefter forbundet ville invitere en "bredere kreds fra det islamiske trossamfund."

I slutningen af nyhedsbrevet skriver Mogens Blicher Bjerregård, at han ser det "som en klar opgave for journalisters faglige organisation at bidrage til at dæmpe konflikter i samfundet." Han ser også gerne, at "den enkelte journalist og det enkelte medie påtager sig en opgave med at bygge bro mellem parter og modpoler i vores samfund ved at give befolkningen en fair og redelig indsigt i parternes synspunkter."

Dansk Kunstnerråd, der er en paraplyorganisation af 23 kunstnerorganisationer er kommet med følgende udtalelse:
”Dansk Kunstnerråd tager klart afstand fra dødstrusler og andre former for sanktioner mod kunstnere på grund af deres kunstneriske ytringer, dette uanset deres etniske baggrund. Det gælder også de 12 danske bladtegnere, der er blevet truet på livet. Dansk Kunstnerråd vil i den kommende tid arbejde på at fremme dialogen og forståelsen mellem dansk og muslimsk kultur og dermed være med til at etablere en større gensidig respekt".

En af de kunstnerorganisationer, der er med i Dansk Kunstnerråd, er Dansk Forfatterforening. Formand Frants Iver Gundelach har undervejs i sagen om Muhammed-tegningerne udtrykt bekymring for selvcensur blandt danske forfattere og tegnere. I Illustratorgruppen, der er en undergruppe i Dansk Forfatterforening, er formand Tove Krebs Lange dog ganske fåmælt. Som svar på en henvendelse fra Sappho skriver Krebs Lange i en mail, at "Illustratorgruppens styrelse ønsker ikke at kommentere sagen om de 12 Muhammed-tegninger i www.sappho.dk."

Smagløs provokation
Under Rushdie-sagen i 1989 udsendte den daværende formand for Dansk Forfatterforening Jesper Jensen en pressemeddelelse og protest over fatwaen til den iranske ambassade. Men medlemsbladet ofrede ikke en selvstændig leder på dødsdommen over Rushdie. Det gør man trods på sagen om tegningerne. I den aktuelle leder fra november måned i Dansk Forfatterforenings medlemsblad Forfatteren med overskriften "Fødder, ansigter og andre kropsdele" er der dog ikke meget støtte at hente for tegnerne eller Jyllands-Posten. Redaktør Trisse Gejl, der også er skønlitterær forfatter, fastslår, at "Ytringsfriheden er indiskutabel. Den må ikke krænkes. Den er grundstenen i vores demokrati. Den er hellig." Hun fortsætter:
"Det er profeten Mohammeds ansigt for nogen også. Men nu er det i Danmark, vi er. Og vi må ved Gud gerne tegne profetens ansigt i avisen. Vi har heldigvis lov til at sige og tegne, hvad vi vil. Men det forekommer nu som dårlig integration bevidst at provokere de mindste minoriteter på deres mest følsomme værdier. Som i den aktuelle sag med Jyllands-Posten, der på bestilling trykte 12 bladtegneres version af profeten Mohammeds ansigt."

Videre nævner Gejl sagen om Kaare Bluitgens bog om profeten og problemet med at finde en tegner, der ville tegne profeten forfra. Havde bogen skabt en konflikt, når den udkom, kunne man have diskuteret det, mener hun. Men Jyllands-Posten "gjorde, hvad de kunne for at fremskynde diskussionen", og fokus "syntes at forrykke sig". Gejl spørger:
"Hvilken diskussion, hvilken debat indbyder Jyllands-Posten til, når den, uden anden årsag end årsagen selv, trykker 12 tegninger, den på forhånd ved vil støde landets muslimer? Hatten af for ønsket om at debattere ømtålelige emner – men kunne indbydelsen have haft en mere hensigtsmæssig karakter?"

Hun slutter med følgende ord:
"Ytringsfriheden er hellig, og er det for meget at ønske, at smagløse provokationer ikke bliver dens krigere?"

Dansk Forfatterforening har ikke vedtaget en resolution til støtte for tegnerne. Til gengæld har en enig bestyrelse samt omkring 250 af foreningens medlemmer i Politiken 21.12. bakket op om de 12 forfattere, der forleden skældte ud på tonen i den danske indvandrerdebat. I støtteerklæringen til de 12 forfattere hedder det, at mange kunstnere og forfattere er "lede ved den mangel på simpel anstændighed og redelighed der kendetegner indvandrer- og integrationsdebatten her til lands." Og videre: "at bestræbe sig på at forstå det der er anderledes end ens eget, forbliver den bedste måde at møde den verden vi lever i. Hvad det så end er for skræmmescenarier man forsøger at pådutte os."


Read the english version here.

Læs de øvrige indlæg i Den Løbende her.

 

 
 
  FORSIDEN